Valdemar sejrs vej co2pro

Valdemar Sejrs Vej, Holbæk

I Holbæk har en boligofrening på Valdemar Sejrs Vej investeret i et omfattende solcelleanlæg, som kombinerer bæredygtig energiproduktion med økonomiske besparelser for beboerne. Projektet er udviklet og udført af Co2Pro i samarbejde med RT Consult og godkendt af beboerne på generalforsamlingen.

Type:

Taganlæg på fem boligblokke

Kapacitet:

ca. 220,5 kWp

Årlig produktion:

ca. 205.000 kWh grøn strøm

Årlig CO₂-reduktion:

ca. 13,3 ton

Etableret:

2024

Valdemar sejrs vej batteri

En samlet løsning for boligforeningen

Projektet begyndte som et ønske om mindre anlæg, der skulle dække fællesforbruget til belysning, ventilation og udendørsarealer. Under planlægningen blev det klart, at det gav både økonomisk og teknisk mening at tænke større.

Da taget alligevel skulle udskiftes, besluttede boligforeningen at udvide projektet og etablere et samlet anlæg, der dækker fem boligblokke. Den nye løsning giver en væsentligt højere egenproduktion af grøn strøm – og gør foreningen mindre afhængig af elnettet.

Anlægget blev godkendt på beboernes generalforsamling, hvor fokus var at balancere investering, husleje og besparelser. Resultatet er et anlæg, der både reducerer CO₂-udledning og sikrer lavere fællesudgifter til strøm.

Grøn strøm, lavere drifsudgifter og mere komfort

Solcelleanlægget producerer årligt omkring 205.000 kWh, hvilket svarer til en væsentlig del af boligforeningens samlede forbrug. En stor del af strømmen bruges direkte i ejendommenes fællesinstallationer og varmepumper, mens overskydende energi lagres i et tilkoblet Huawei-batteri på 130 kWh.

Batteriet gør det muligt at gemme solenergi fra dagtimerne og anvende den senere på dagen, når forbruget stiger. Det betyder lavere belastning på elnettet, højere grad af selvforsyning og et mere stabilt energisystem – især i vintermånederne, hvor varmepumperne trækker ekstra energi.

For beboerne betyder løsningen, at huslejen kan justeres en smule, men til gengæld opnås markante besparelser på elforbruget. Samtidig bidrager foreningen aktivt til Holbæk Kommunens Klimamål og viser, hvordan grøn omstilling kan realiseres i eksisterende boligbyggeri.

Valdemar sejrs vej oppefra solceller

Teknologien bag anlægget

Solcelleanlægget på Valdemar Sejrs Vej består af 525 REC 420 Wp full black-paneler, som er monteret på tagene med K2 Systems’ skifermontagesystem, tilpasset de skrå tagflader med 40° hældning i øst-vest-retning. Denne konfiguration giver høj udnyttelse af solens energi gennem hele dagen og minimal skyggepåvirkning.

Strømproduktionen håndteres af to Huawei SUN2000-100KTL-M2 invertere, som konverterer energien med en virkningsgrad på over 98 %. Systemet har en samlet Performance Ratio på 93,7 %, og tab ved skygge er under 1 %, hvilket vidner om en præcist udført projektering.

Anlægget er koblet til et Huawei-batteri på 130 kWh, som udjævner energiforbruget og sikrer maksimal udnyttelse af den producerede strøm. Kombinationen af solceller og batteri gør løsningen fremtidssikret og ideel til boligforeninger med stigende elforbrug – f.eks. ved varmepumper og elbiler.

Læs om flere referencer

Vil du vide mere om vores projekter?

Vi er klar til at hjælpe dig. Kontakt os i dag.

Jan Østergård Co2Pro

Jan Østergård

Sales Manager & Partner

Mobile: +45 50 70 81 25
Co2Pro: +45 72 44 06 00