ServiceNyhederNyttige linksSitemapKontakt Vi er en grossistvirksomhed inden for Energioptimering

Nyheder

<< Tilbage til oversigt

Prisstigninger på solceller og LED

17 april 2015, Nyhed

Hvad betyder det for mig? 

Vi har gennem noget tid oplevet stigende priser på indkøb af solceller og LED. Producenterne begrunder dem med stigende valutakurser, først og fremmest den stærke dollarkurs, samt for solcellers vedkommende stigende råvarepriser på kobber og aluminium. Oven i denne udvikling er der pr. 1. april indført en forhøjet mindstepris for salg af solceller i Europa, og derfor er vi nu også nødt til at hæve vores priser over for dig. Det er vi lige så kede af, som du og dine kunder vil være, men det er desværre nødvendigt.

Det kan også betyde noget for leveringstiden - så vær proaktiv
Flere nye tiltag har betydet øget efterspørgsel efter ikke-kinesisk producerede mærker, og derfor må der nu forventes længere leveringstid fra Co2pro's leverandører. Det gælder både solceller og LED-løsninger. Det skyldes selvfølgelig flere faktorer, men først og fremmest:

 

  • Indførslen af en mindstepris på kinesisk producerede solceller
  • Øgede afgifter på varerne
  • Ekstra toldkontrol af varerne

 

Den stigende efterspørgsel kan give øget travlhed, så det er en god ide at kontakte os, så snart du laver en aftale med en kunde - jo før vi kender til dit evt. behov, jo bedre mulighed har vi for at hjælpe dig bedst muligt og sikre en god leveringstid. 

 

 
<< Tilbage til oversigt