ServiceNyhederNyttige linksSitemapKontakt Vi er en grossistvirksomhed inden for Energioptimering

Nyheder

<< Tilbage til oversigt

Nu skal kinesiske solceller registreres!

08 marts 2013, Nyhed

Ugens nyheder: Uddrag fra medierne fra perioden d. 4. – 8. Marts 2013

5. marts

Sikkerhedsstyrelsen: Brandfarlige solceller er solgt i Danmark (Ingeniøren)

Resume: Da det for et par uger siden kom frem, at den hollandske solcelleproducent Scheuten Solar’s solcellepaneler havde været årsag til 15 europæiske tagbrande, gik Sikkerhedsstyrelsen i gang med at udsøge om panelerne også var blevet solgt og installeret i Danmark. Styrelsen har fundet frem til to danske importører af solcellerne. Så de brandfarlige er solgt og opsat her i landet. Importørerne vil kontakt deres kunder, men også personer der selv har købt og hentet deres anlæg i Tyskland, skal være opmærksomme på, at de kan have købt de brandfarlige paneler.

Læs hele artiklen her

5. marts

EU varsler faretruende straftold på kinesiske solceller (Ingeniøren)

Resume: EU har vedtaget at alle solceller der importeres til Europa fra Kina fra og med d. 6. marts skal registreres i toldsystemet. Beslutningen kommer efter at flere europæiske solcelleproducenter sidste år klagede til EU over at kinesiske solcelleproducenter sender solceller på markedet til dumping priser og støttes økonomisk af den kinesiske regering. EU valgte at tage sagen op og har nu vedtaget registreringen for at have muligheden for at indføre en eventuel dumpingtold med tilbagevirkende kræft.

Hos dansk solcelleforening ser man beslutningen som en klar indikation af at straftolden vil komme. Samtidig frygter man, at den vil slå det danske solcellemarked helt i stykker, da en sådan told vil få priserne til at stige. Man håber derfor, at den nye solcelleordning vil blive taget op til genovervejelse da en af forudsætningerne for den nye ordning netop var, faldende priser på solceller.

Det er endnu ikke fastlagt, hvor høj en mulig straftold bliver. EU har frem til august til at beslutte om der skal indføres en straftold og helt frem til slutningen af året til at beslutte, hvor høj den i så fald bliver.

Læs mere om den mulige nye straftold

7. marts

Minister om straftold på Kina-solceller: »Jeg kan ikke spå« (Ingeniøren)

Resume: Der bliver ingen hurtige justeringer af solcelleordningen, det er budskabet fra Energiminister Martin Lidegaard efter at EU i denne uge har valgt at registrere solceller der importeres fra Kina, for senere at have muligheden for at indføre straftold på dem. Ministeren vil først afvente en vedtagelse af tolden og en fastlæggelse af dens størrelse, før han vil overveje ændringer.  afviser at ændre de danske regler for støtte til solcellestrøm, så længe EU endnu ikke har vedtaget at lægge straftold på kinesiske solceller. Martin Lidegaard argumenterer, at der er mange faktorer, der vil have en betydning for prisudviklingen og konkluderer, at han ikke kan spå om fremtiden.

Læs flere kommentarer fra energiminister Martin Lidegaard

 
<< Tilbage til oversigt