ServiceNyhederNyttige linksSitemapKontakt Vi er en grossistvirksomhed inden for Energioptimering

Nyheder

<< Tilbage til oversigt

Midtjyderne mest solcelleglade

17 september 2012, Nyhed

Ugens nyheder: Uddrag fra medierne fra perioden d. 10. september – 17. september

Næsten 20.000 familier har fået solceller i 2012 (Energinet.dk, 11. september 2012)

Resume: I løbet af 2012 er antallet af solceller hidtil vokset fra 3.630 anlæg til 23.107 anlæg, hvilket svarer til at solcellekapaciteten er steget med 100 MW. Særligt populære er solcellerne i Region Midtjylland, hvor der nu er 8.217 anlæg, mens der i Region Hovedstaden, hvor der er færrest solceller, er 2.407 anlæg.

Se kort over solcellernes udbredelse og en oversigt over fordelingen på landets kommuner her


Klimaminister varsler ændring i solcelleordningen (Ingeniøren, 11. september 2012)

Resume: Solceller er blevet populære ikke mindst takket være de forskellige støtteordninger, men den store succes betyder nu, at klimaminister Martin Lidegaard varsler om ændringer i støtteordningerne, da han vurderer, de har for store omkostninger for statskassen. Hvad ændringerne kan blive og hvornår de kommer, ved han ikke. Han fortæller dog, at det ikke bliver i morgen, men heller ikke vil vare flere år.

Læs mere her

Klimaministeren har tidligere udtalt at eventuelle ændringer ikke bliver med tilbagevirkende kraft.

Det danske solcellemarked fortsætter sit boom (Photon, 14. september 2012)

Resume: Danmark ser ud til at nå sit 2020 mål for installeret solcellekapacitet allerede I år. I december 2011 var der kun opsat en solcellekapacitet på 15 MW i august 2012 var det tal nået op på 117,7 MW og som udviklingen er lige nu forventes det at stige til 200 MW før året er slut. Dermed nås 2020 målsætningen allerede i 2012.

Læs mere her

Historien er bragt i mange forskellige medier og er altså også nået til udlandet.

Boligforeninger kan kickstarte ny solcelle-bølge (Energysupply.dk, 17. september 2012)

Resume: Mængden af solcelleanlæg i Danmark er i år vokset enormt og nu tyder meget på at boligforeningerne kan sætte gang i endnu et boom. Som boligforening er det nemlig også muligt at benytte sig nettomålerordningen, og det er boligforeningerne ved at få øjnene op for.

Hvis en boligforening, for eksempel en andelsboligforening, ønsker et solcelleanlæg til foreningen, skal alle foreningens beboere være enige om beslutningen. Derefter bliver hver andelshaver tilsluttet nettomålerordningen. Det kræver dog, at alle i boligforeningen hører til samme energiselskab. 

Læs mere her

<< Tilbage til oversigt