ServiceNyhederNyttige linksSitemapKontakt Vi er en grossistvirksomhed inden for Energioptimering

Nyheder

<< Tilbage til oversigt

Midlertidig straftold vedtaget

07 juni 2013, Nyhed

Så har EU vedtaget en midlertidig straftold på kinesiske solceller og produktdele til solceller. Fra 6. juni til og med 5. august 2013 vil straftolden være på 11,8 procent. Fra 6. august og frem vil straftolden blive fastsat individuelt for de enkelte kinesiske virksomheder. Dermed vil de virksomheder der har samarbejdet med EU i undersøgelsen at hvorvidt de har modtaget støttet fra den kinesiske stat slipper billigere end dem som ikke har samarbejdet.

Straftolden vil spænde fra 37,3-67,9 procent, med en gennemsnitlig straftold på 47,6 procent.

Baggrunden for at indføre en lavere midlertidig straftold frem til august er en forhåbning om, at man inden da kan få en aftale på plads med Kina, der gør at en straftold ikke er nødvendig. Sker det ikke indføres den højere sats.

5. december afgøres det så ved en afstemning i EU’s ministerråd, hvorvidt der indføres en mere permanent straftold. Det er dog tvivlsomt om det sker, da mange lande allerede i forbindelse med indførelsen af den midlertidige straftold har udtrykt, at de er imod.

Det er endnu uvist, hvorvidt der vil blive indført en straftold på produkter importeret i perioden fra 6. marts frem til 6. juni 2013. Man begyndte i starten af Marts at registrere import af kinesiske solceller for at have mulighed for senere at indkræve straftold på dem, men det er altså endnu ikke afgjort om det vil ske.

Læs mere om straftolden i disse artikler fra medierne:

EU import tariffs of up to 67.9% as of August (PV Magazine)

Så er straftolden på kinesiske solceller indført (Ingeniøren)

Så kom straftolden på solceller (Energy Supply)

<< Tilbage til oversigt