ServiceNyhederNyttige linksSitemapKontakt Vi er en grossistvirksomhed inden for Energioptimering

Nyheder

<< Tilbage til oversigt

Lovforslaget for solcelleområdet er fremsat

21 november 2012, Nyhed

Ugens nyheder: Uddrag fra medierne fra perioden d. 15.  – 21. november

Solceller sender lejlighedspriser i vejret (EnergySupply.dk, d. 21. november 2012)

Resume: Ikke kun parcelhuse og villaer stiger i værdi, hvis der sidder et solcelleanlæg på taget, det samme gælder for lejligheder, lyder det samstemmende fra de to ejendomsmæglerkæder Home og EDC. Begge kæder har oplevet at købernes fokus på energiforbruget er stigende og at solcelle i den forbindelser er et godt salgsargument, således opleves boligforeninger med solceller som mere attraktive end dem uden.
Med den nye solcelleordning får boligforeningerne muligheden for at være med på nettomålerordningen med en forhøjet afregningspris, det gør det mere fordelagtigt for dem at investere i solceller.

Læs hele artiklen her

Timebaseret solcelleordning er nu trådt i kraft (Ingeniøren, d. 20. november 2012)

Resume: Tirsdag d. 20. november blev dagen, hvor regeringen fremsatte lovsforslaget for de nye regler på solcelleområdet, dermed er den nye timebaserede ordning nu tråd i kraft. Det betyder, at skæringsdatoen for at have indgået en bindende aftale med en forhandler er mandag d. 19. november 2012, samt at anlægget skal være tilmeldt senest d. 20. december 2012 og tilsluttet senest d. 20. maj 2013, for at anlægget kan komme på den gamle årsafregnede nettomålerordning.

Læs hele artiklen her

Læs lovforslaget her

Solceller: Panik før lukketid (EnergySupply.dk, d. 19. november 2012)

Resume: Weekenden bød på stor travlhed hos mange af landets solcellefirmaer efter at en ny aftale omkring solceller blev indgået. Aftalen betyder 20 år på den nuværende nettomålerordning, for anlæg købt inden lovforslaget for den nye ordning fremsættes.

Læs hele artiklen her

Tokelau er en lille øgruppe i stillehavetTokelau får 100 procent af sin elektricitet fra solceller (PV Magazine, d. 15. november 2012)

Resume: Det lille ørige Tokelau, der består af tre små øer beliggende i Stillehavet, har fået opsat 1 MW solcellekapacitet og får derigennem dækket hele sit elforbrug. Dermed er Tokelau den første ”nation” (Tokelau hører under den New Zealandske stat, men fastsætter selv sine egene love på en lang række områder) der får dækket hele sit elektricitetsbehov af solenergi. Øgruppen der har et samlet areal på 10 km² og en befolkningsantal på cirka 1.400 fik tidligere elektricitet via dieselgeneratorer med et dagligt forbrug på 200 liter. Nu vil 4.023 solcellepaneler, 298 SMA invertere, 121 SMA Sunny Island Chargers og 1.344 batterier i stedet klare opgaven.

Læs hele artiklen på engelsk her

<< Tilbage til oversigt