ServiceNyhederNyttige linksSitemapKontakt Vi er en grossistvirksomhed inden for Energioptimering

Nyheder

<< Tilbage til oversigt

Denne uges nyheder om Solceller

09 maj 2012, Nyhed

Ugens nyheder: Uddrag fra medierne fra perioden d. 2.-9. maj

Nyt koncept optimerer energiproduktionen i solcelleanlæg (Energy-supply.dk, d. 2. maj)

Resume: En dansk iværksætter har udviklet en teknologi, der vil kunne overvåge og optimere ydeevnen af solcelleanlæg. Er panelerne tilsmudsede eller støvede? Er der elektrisk overbelastning? Eller opfylder modulerne den garanterede virkningsgrad? Det er bare nogle af de spørgsmål teknologien skulle kunne give svar på.

Læs hele artiklen her

Klumme: Danmark risikerer at blive skraldespand for dårlige solcellemoduler (Energy-supply.dk, d. 9.maj)

Resume: Installationen af solceller i Danmark eksploderer, der er allerede opsat 3.600 nye anlæg i år og udviklingen forventes at forsætte. Dermed er danskerne sammenlagt ved at investere store summer i netop solcelleanlæg. Alligevel er der meget lidt regulering på området, hvilket gør det svært for boligejerne at sikre sig, at det er kvalitetsproduktet og ikke et produkt fra en upålidelig producent de køber.

Fra starten af 2013 etableres en godkendelsesordning for installatører af solcelleanlæg, men fra Dansk Solcelleforenings side frygter man, at Danmark ender som skraldespand for dårlige solcellepaneller, hvis der ikke også indføres kontrol og godkendelse af solcellepaneler.

Læs hele klummen her

Uddrag fra medierne fra perioden d. 25. april til 2. maj

Fordelene ved solceller hober sig op (Børsen d. 27. april)

Resume: Større konkurrence på solcellemarkedet, udsigten til stigende elpriser og gode politiske forhold med adskillige skattefordele betyder, at det er fordelagtigt som aldrig før at investere i solceller. Det ses også tydeligt på, at den samlede installerede effekt fra solceller blev firedoblet i løbet af 2011. Danmark er desuden et glimrende solcelleland, da der er ligeså meget sollys i Danmark som i resten af Europa. Det er netop sollyset og ikke varmen solcellerne skal bruge. Faktisk nedsætter høje temperaturer anlæggets effektivitet…

Solcellekøbere skal passe på skrammel, amatører og skygge (Børsen d. 27. april)

Resume: Fordelene i forhold til at investere i solcelleanlæg er mange for tiden, men de fordelagtigt forhold har også betydet at markedet er blevet lidt af en jungle, hvor man som køber skal være lidt på vagt. Seniorkonsulent fra Teknologisk Institut giver 3 råd: Køb fra en erfaren producent, der også får gennemført uafhængige test af deres produkter. Find en rutineret installatør, det er svært selv at gennemskue, hvad der er op og ned, så en installatør man stoler på er vigtig. Pas på skygge, det betyder meget for effektiviteten af solceller om der er skygge eller ej…

Solceller slår aktier (Energy-supply.dk d. 30. april)

Resume: Nye beregninger fra Spar Nord viser, at det kan give et højere udbytte at investere i solceller end i aktier, således ville en investering i aktier i C20-indekset de sidste ti år i gennemsnit have givet et afkast på 6% om året, mens en investering i et solcelleanlæg kan give op til 8%. De anbefaler, at man investerer bredt og tager vedvarende energi med i sine overvejelser…

Læs hele artiklen her

Solcelleboom når nye højder (Energy-supply.dk d. 1. maj)

Resume: På årets tre første måneder er den samlede installerede effekt af solcelleanlæg på det private marked mere fordoblet i forhold til 2011, der ellers var et rekordår. Energinet.dk får i øjeblikket 70 til 100 ansøgninger dagligt om at blivetilsluttet nettomålerordningen. Der dog stadig lang vej, hvis regeringens mål og at 5% af elforsyningen i 2020 skal komme fra solenergi…

Læs hele artiklen her
 

<< Tilbage til oversigt