ServiceNyhederNyttige linksSitemapKontakt Vi er en grossistvirksomhed inden for Energioptimering

Nyheder

<< Tilbage til oversigt

Analyseinstitut: Kun hver tredje solcelleproducent overlever 2013

11 januar 2013, Nyhed

Det amerikanske analyseinstitut IHS iSuppli har netop udsendt deres forudsigelser for udviklingen på det verdensomspændende solcellemarked i 2013.

Mange solcelleproducenter vil gå konkurs i 2013De forudsiger blandt andet at mindre end en tredjedel af verdens solcelleproducenter kommer til at overleve året. Således forventes antallet af producenter på verdensplan at gå fra ca. 500 til under 150.

Nogle af de producenter, der forventes at få det rigtigt svært er små producenter af tyndfilmssolceller og kinesiske producenter. Fra den sidste gruppe forventes en del at blive reddet af den kinesiske regering, men mange vil være tvunget til at lukke ned for produktionen.

IHS iSuppli’s tal viser også at ca. 150 producenter forsvandt fra markedet i 2012. Mens 2011 kostede ca. 100 producenter livet.

Læs pressemeddelelsen på engelsk her

Analyseinstituttet har også offentliggjort en top 10 over forudsigelser for udviklingen på verdensplan for solcellemarkedet i løbet af 2013, den lyder i korte træk som følger:

1. Der vil i 2013 være en tocifret stigning i installerede gigawatt, men indtjeningen vil falde til 75 milliarder US dollars (77 milliarder i 2012 og 94 milliarder i 2011)

2. Solcellemarkedet vil fortsætte sin tilpasning til efterspørgslen, hvilke betyder at der ved årets udgang vil være mindre end 150 producenter tilbage. Især mange kinesiske producenter vil være tvunget til at lukke.

3. Priserne på solceller vil stabilisere sig i løbet af andet halvår 2013

4. Handelskrigen på solcelleområdet, hvor lande og verdensdel på skift anklager hinanden for ikke at overholde handelsreglerne vil fortsætte, uden at det vil gavne ret mange.

5. Syd Afrika og Rumænien vil være markeder der er hver at holde øjemed i år.

6. Med de eksisterende støtteordninger osv. i EU landene vil det stadigvæk være interessant for både private og investorer at investere i solceller.

7. Solcelleenergi vil overhale vindenergi i USA.

8. Kina bliver verdens største solcellemarked, i de seneste mange år har Tyskland siddet på den placering.

9. Energilagring vil ændre solcelleindustrien. Batterier ses i stigende grad som en attraktiv måde. IHS forudser at året vil byde på en stor stigning i antal af private solcelleanlæg med tilslutning til batterier.

10. Nye teknologier der giver solcelleproducenterne mulighed for at sænke produktionsudgifterne vil give ny vind i sejlene til producenterne af maskiner og andet udstyr til fremstilling af solceller.
 

Læs en mere udførlig udgave af de ti punkter på engelsk her

<< Tilbage til oversigt